Tambours Have blev skabt af skrædderen Gerhard Tambour
Gerhard Tambour skabte i perioden 1939 - 1977 en imponerende besøgshave midt i den barske vestjyske natur. Mit Paradis på Jord kaldte han den - bestemt ikke uden grund.
I 1939 lejede skræddermester, Gerhard Tambour et stykke jord på 1500 m² ved Karlsgårde Sø. Det ligger ved den østlige ende af søen, hvor kanalen med vand fra Grindsted, Ansager og Holme Å munder ud i søen. I første omgang var det mest jagt og fiskeri, der havde hans interesse, men snart blev han bidt af at etablere en køkken- og frugthave på grunden. Han byggede desuden den lille hytte, som man finder ved indgangen, så han og familien kunne overnatte i haven. I 1942 købte han det lejede stykke jord. Det vi i dag kalder Lillehaven. Tambour var en ihærdig og arbejdsom mand, der cyklede fra Esbjerg med plantekasser på bagagebæreren, når han fik fri fra sit arbejde.
Området omkring Karlsgårde Sø var dengang åben hede, derfor plantede Tambour træer for at skaffe læ. Han brugte bl.a. grøde fra kanalen til at gøde jorden med. Under krigen forsøgte han sammen med sin kone at skabe en stor køkkenhaven, men det blev ikke den store succes, som de havde drømt om.
I 1950’erne blev Gerhard Tambour mere interesseret i mere eksotiske planter, og gennem mange år blev der eksperimenteret og omrokeret på livet løs i haven. Efterhånden var haven plantet til, men Tambour brændte for at skabe mere. Køkkenhave og frugttræer blev ryddet og erstattet af græsplæne, og de store staudebede blev anlagt.
Tambour var en mand med mange idéer og store planer. I midten af 50’erne købte han fundamentstenene fra udlængerne på Nørholm Gods efter en brand. Tambour forestillede sig, at disse sten skulle anvendes til byggeri af sommerhuse ved Vestkysten. Stenene blev leveret til Tambours grund, og i dag indgår de store flotte granitsten mange steder i havens indretning.
Til sidst måtte Tambour erkende, at han havde brug for mere plads. Derfor kontaktede han en af naboerne, som havde tilstødende jorder. Et køb kom i stand, og der var nu muligheder for at realisere flere visioner og drømme. Naboen, som solgte ham jorden, var også en stor hjælp i haven.
Haven blev nu udvidet langs den håndgravede kanal, og i starten af 1960’erne blev den geografisk have etableret. Det som vi i dag kalder Storhaven og Langhaven. I den geografiske have skabte han bede med tema fra forskellige verdensdele.
På dette tidspunkt var Tambours Have blevet kendt viden om. Folk kom fra fjern og nær for at se den smukke have, men også for at få en god havesnak med Tambour, som gerne delte ud af sin store haveviden. Man betalte ikke entré for at komme ind i haven, men gæsterne kunne lægge en skærv i en cigarkasse som erkendtlighed, og disse midler var med til at finansiere nye planteindkøb.
I starten af 1970’erne var Gerhard Tambour endnu engang klar til en udvidelse af haven. Han lejede derfor den vestlige del af haven af Karlsgårde Vandkraft A/S. (I dag NORLYS).
Tambour blev ofte inspireret med nye idéer til haven på sine udenlandsrejser. Den oprindelige ide om en sumphave blev på et tidspunkt ændret til en japanskinspireret have. En sø blev udgravet, og en cirkulær stensætning var med til at lave en have i flere højder med gange rundt om søen. Denne have blev tilplantet med planter fra Østen. Han byggede desuden det fine thehus, som stadig falder så godt ind i landskabet i Japanhaven.
Gerhard Tambour havde i lang tid drømt om at anlægge en ny have med krydderurter og lægeplanter. Igen blev der tænkt store tanker og gravet, plantet og sået. Denne have blev færdiggjort i 1975, og blev det sidste store projekt i haven for Gerhard Tambour.
Efter en lang sygdomsperiode døde Gerhard Tambour den 13. dec. 1978.
I Gerhard Tambours sygdomsperiode blev haven passet af naboerne. Efter hans bortgang arvede sønnen, Orla haven, og han valgte at overdrage den til Helle Kommune i 1979. Ved kommunesammenlægningen i 2007 blev Helle Kommune lagt sammen med Varde Kommune, der i dag står som ejer af Tambours Have.
Der sker hele tiden ændringer og forbedringer i haven. Caféen, kaffestuen og toiletterne blev i samarbejde med støtteforeningen, Tambours Haves Venner opført i starten af det nye årtusinde ved hjælp af bl.a. LAG- midler.
Staudebedet er blevet udvidet, og i langhaven blev et surbundsbed anlagt med rhododendron, astilbe, hosta mv.
Bedene i græsplænen er ændret til et stort staudebed. Stormen i 1999 væltede nogle store sitkagraner, og dette gav plads til fuglevenlig beplantning med udsigtspladser til kanalen, haven og fuglene.
I Japanhaven er øen og store partier nyplantet med forskelligartede azalea. Kanten rundt om søen er blevet beplantet med de smukke gule irisser og forskellige sumpplanter, og der er blevet skabt en kunstig bæk med norske skærver. Ved japanhuset er der etableret en autentisk zen-have med udsigt over ø og sø.
I Storhaven er roserne i rosenbedet blevet fornyet af flere omgange, senest i 2018. På 150 års dagen for Grundlovens vedtagelse plantede man i 1999 desuden “Grundlovs-egen” i denne del af haven.
I 2016 havde Tambours Have besøg af HM Dronning Margrethe II. I den forbindelse blev Medicinhaven totalrenoveret med tematiserede højbede. Den oprindelige medicinhave blevet ryddet for at give plads til de nye spændende bede, der hver især indeholder planter, som afhjælper eller forebygger symptomer/sygdomme indenfor samme område.
Med etableringen af orangeriet i 2017 kom Tambours Have igen på landkortet. Dette smukke stemningsfulde byggeri finder du lige inden for indgangen, hvor drivhuset lå i sin tid. I orangeriet arrangeres sommeren over koncerter og udstillinger.
